Mange forretningsmænd har ladet geniale opfindelser gå forbi deres næse.

7 forretningsfadæser

Den handelsmand, der sagde nej til at købe maleriet Mona Lisa, det firma, som tvivlede på telefonen, og det bankkrak, som rystede Europa i middelalderen. Vi har samlet 7 af verdenshistoriens værste fadæser inden for forretningslivet.

30. august 2017 af Karin Hoffner

Pippi Langstrømpe udkom i 1945.

1. Bogforlaget ville ikke udgive Pippi Langstrømpe

I vinteren 1941 lå den syvårige Karin syg med lungebetændelse hjemme i familiens lejlighed på Dalagatan i Stockholm. Hun bad sin mor om at fortælle en historie. Denne begivenhed ville næppe være gået over i historien, hvis ikke moderen havde heddet Astrid Lindgren. Den historie, hun fortalte, handlede om en sær, lille pige, der blev kaldt Pippi Langstrømpe.

Tre år senere nedskrev Astrid fortællingen om pigen med de røde fletninger og sendte manuskriptet ind til bogforlaget Bonniers. Her var man uenige om manuset, og forlæggeren Gerard Bonnier fik det sidste ord. Han mente, historien var for kontroversiel, og i efteråret 1944 blev der afsendt et ikke-underskrevet brev med et afslag.

Men den kommende børnebogsforfatter lod sig ikke slå ud. Manus blev i stedet sendt til det nystartede bogforlag Rabén & Sjögren, som lod Pippi Langstrømpe udgive året efter.

Avisernes kritikere var dog ikke entusiastiske. En anmelder mente fx, at Pippi kun ville blive husket som "noget ubehageligt, der kradser på sjælen".

I dag, 70 år senere, er bogen oversat til 90 forskellige sprog. Astrid Lindgren blev en af verdens mest succesrige børnebogsforfatter, og hendes bøger har solgt tæt på 150 mio eksemplarer.

Mona Lisa kan ses på Louvre i Paris.

2. Ville ikke betale for Mona Lisa

Renæssancegeniet Leonardo da Vinci etablerede sig alle-rede i sine unge år som en af Firenzes bedste kunstnere. Efter en succesrig karriere med opgaver i bl.a. Milano og Venedig, vendte han i 50-årsalderen tilbage til den by, hvor han startede sin karriere. Ifølge Leonardos ven, kunsthistorikeren Giorgio Vasari, fik han da en opgave af forretningsmanden Francesco del Giocondo. Den velhavende silkehandler ville have et portræt af sin hustru Lisa og gav opgaven til den berømte maler i 1503.

Men arbejdet trak ud. Da maleriet, senere kendt som Mona Lisa, endelig blev færdigt i 1507, havde Giocondo tabt tålmodigheden. Bestilleren nægtede at betale for maleriet, så Leonardo tog det med, da han flyttede til Frankrig i 1516. Her blev portrættet med tiden købt af kong Frans 1. Siden da har kunstværket tilhørt den franske stat og kan i dag ses på museet Louvre. Motivet betragtes som et af kunstverdenens mest kendte og reproducerede. Værket blev forsikret før en udstilling i 1962 for 100 mio dollar, hvilket i vore dages valuta svarer til tæt på fem mia kr. Dets italienske navn – La Gioconda – vidner stadig om den mand, der oprindeligt bestilte maleriet.

Portugals kong Johan 3. ville ikke finansiere Columbus søgen efter en alternativ søvej til Indien.

3. Gik glip af Amerikas skatte

Da Christoffer Columbus blev født i Genova i 1451, var Europas handel med Asien meget omfattende. Eksklusive varer som silke, porcelæn og krydderier udgjorde et lukrativt marked for alle, der deltog i handelen. Men i takt med, at efterspørgslen voksede, steg også priserne langs den klassiske Silkevej, så magthaverne i flere europæiske lande forsøgte at finde en ny sejlrute direkte til Asien.

I 1480'erne begyndte Columbus at studere gamle søkort og blev overbevist om, at den hurtigste vej til Indien gik mod vest, tværs over Atlanten. Han lavede en rejseplan og begyndte at lede efter finansiering til sit projekt. Eftersom portugiserne længe havde forsøgt at finde søvejen til Indien, spurgte han først Portugals konge, Johan 2. Men kongens eksperter frarådede denne at investere i den italienske søkaptajns vilde planer. De kunne nemlig, ganske korrekt, se, at at Columbus' afstandsberegninger var forkerte.

I stedet gik spørgsmålet videre til det spanske kongepar Ferdinand og Isabella, som valgte at støtte Columbus. Med tre skibe krydsede hans ekspedition Atlanten i 1492. Sejladsen gav spanierne et forspring i koloniseringen af det for europæerne totalt ukendte kontinent Amerika. I løbet af 1500-tallet strømmede rigdomme derfra til Spanien i stedet for
til Portugal.

William Orton så ikke forretningspotentialet i Alexander Graham Bells opfindelse.

4. Afslog telefonen

I 1800-tallet blev der gjort flere vigtige nyopfindelser, som gjorde det lettere for mennesker at kommunikere. Telegrafbeskeder blev mere almindelige fra midten af århundredet, især i USA.

Mange opfindere begyndte for alvor at interessere sig for muligheden for lydoverførsel. Det blev en kamp mellem flere aktører, men i 1876 tog den skotsk-canadiske Alexander Graham Bell patent på en opfindelse, som han kaldte en telefon.

En af dem, der finansierede Bell, tog kontakt til Western Union. Dette foretagende havde bygget den første telegraflinje over det nordamerikanske kontinent og dominerede telegrafindustrien stort. For 100 000 dollar fik Western Union tilbud om at overtage Bells patent på telefonen. Men Western Union sagde nej tak. Foretagendets direktør William Orton skrev til Bell, at han ikke kunne se telefonens kommercielle muligheder.

Snart kom Orton til at indse sin fejltagelse. Allerede i 1877 havde telefonen bidt sig fast på markedet, og Bells patent blev den tids mest værdifulde. Efter flere sammenlægninger og opkøb fik Bells selskab navnet AT&T og blev et af 1900-tallets største telecomselskaber.

Det gik knap så godt for Western Union. Telegrafens betydning dalede, og selskabet begyndte da at foretage økonomiske transaktioner. I 1994 ansøgte Western Union om konkursbeskyttelse, men blev opkøbt af en konkurrent.

John Pemberton skabte opskriften bag Coca-Colaen.

5. Mistede Coca-Cola opskriften

Cocabladenes stimulerende virkning havde længe været kendt blandt Sydamerikas urbefolkning, da coca-vin kom på mode i sidste halvdel af 1800-tallet. Apotekeren John Pemberton fra Atlanta i det sydøstlige USA skabte i 1885 sin egen variant, der indeholdt alkohol, cocablade og ekstrakt fra kolanødder. Drikken blev populær, men et alkoholforbud i Atlanta tvang Pemberton til at lave om på opskriften. Han skiftede alkoholen ud med sukker og forvandlede coca-vinen til Coca-Cola.

Pemberton lancerede drikken som et middel mod flere skavanker, bl.a. udmattelse og dårlige nerver. En af byens forretningsmagnater, Asa Candler, fik tidligt øje på den velsmagende driks potentiale og investerede i det nystartede foretagende. Da apotekeren pludselig døde i 1888, udbrød der en strid om rettighederne til Coca-Cola mellem Candler og Pembertons alkoholiserede søn Charley. Candler løb af med sejren. Seks år senere døde Charley, formentlig af en overdosis opium. Samme år begyndte Candler at sælge Coca-Cola på flaske, og drikken blev en stor succes. I dag omsætter det globale foretagende Coca-Cola Company for over 46 mia dollar årligt.

Den britiske handelsflåde håbede på store forretninger med Latinamerika.

© Bridgeman/IBL

6. Skabte den første aktieboble

Da det britiske Sydhavskompagni blev grundlagt i 1711, var tanken, at selskabet skulle tjene penge på at handle med spanske kolonier i Sydamerika. På den tid rasede den spanske tronfølgerkrig. Storbritannien var gået ind i konflikten. Til gengæld havde briterne bl.a. fået forsikringer om, at det ville blive muligt at etablere et monopol på handel med de spanske kolonier.

Men krigen blev en dyr affære for den britiske krone. For at betale af på den voksende statsgæld begyndte man at sælge andele, aktier, i foretagendet, Sydhavskompagniet. I starten stod investorerne i kø. I løbet af nogle år blev den hårdt trængte britiske statskasse fyldt med penge fra aktiehandlen.

I 1720 kulminerede hysteriet. I januar kostede en aktie i Sydhavskompagniet lidt over 100 pund. I august røg kursen op over 1 000 pund. Men hele stigningen var bygget på spekulation. Handelen med de spanske kolonier var stadig begrænset og gav knap overskud. Til sidst begyndte flere investerorer at sælge deres andele i foretagendet, hvilket hurtigt skabte stor uro. I efteråret 1720 styrtdykkede aktiekursen, og ejerne tabte store summer. For første gang i historien blev et børskrak sammenlignet med en boble, der brister, og begivenheden blev kendt som Sydhavsboblen.

Den amerikanske udenrigs­minister William Seward blev hånet for sin beslutning.

7. Rusland solgte Alaska 

I 1500- og 1600-tallet havde Rusland koloniseret Sibirien. I 1741 ledede danske Vitus Bering en russisk ekspedition til Alaska, og dette område i Nordamerika blev en del af zardømmet. Området blev især brugt af russiske pelsjægere.

I 1800-tallet ekspanderede både USA og den daværende britiske koloni Canada helt ud til Nordamerikas vestkyst. Den russiske zar mente, at Alaska ville blive svært at forsvare i en eventuel krig. I takt med, at priserne på pelse faldt, blev området mindre interessant. I 1867 besluttede zar Alexander 2. derfor at sælge området til USA. Men heller ikke det skulle vise sig at være en enkel affære. Interessen for området i nord stod mildest talt på vågeblus. Da den amerikanske kongres til sidst godkendte Alaskakøbet for ca. 7 mio dollar – hvilket svarede til 4,74 dollar pr. kvadratkilometer – blev det kaldt galskab i resten af landet. Længe mente man, at købet af Alaska var en dårlig forretning for USA's del. Vendepunktet kom, da der blev opdaget naturressourcer som guld, olie og naturgas i området. I dag genererer Alaska hvert år milliardindtægter til den amerikans­ke statskasse. Siden 1959 har området været en af USA's delstater.