De sorte SS-uniformer blev designet af Hugo Boss.

© Hulton/Keystone/Getty

5 firmaer som blev rige på krig

Krig forårsager store lidelser – men kan også være en attraktiv forretning. Udsigten til lukrative kontrakter vejer ofte tungere for nogle virksomheds­ejere end risikoen for at få et dårligt image. Her er fem firmaer, som har tjent formuer på konflikter.

11. november 2017 af Magnus Västerbro

1. Hugo Boss lavede SS-uniformer

Det tyske tøjfirma Hugo Boss designede fra begyndelsen af 1930’erne og frem uniformer for det tyske nazistparti, blandt andet de berygtede sorte SS-uniformer. Firmaets grundlægger, Hugo Boss, blev medlem af partiet allerede i 1931, to år inden Adolf Hitler kom til magten. Under 2. verdenskrig anvendte Boss krigsfanger og tvangsarbejdere. Ifølge en tysk historiker, skal alle cheferne under krigen havde været hengivne nazister.

Ved krigsafslutningen blev Hugo Boss selv kategoriseret som et aktivt og støttende medlem af nazistpartiet, og han blev frataget kontrollen med sit firma samt idømt store bøder. Da han døde i 1948 tog hans svigersøn over. Efter i en tid at have produceret flere forskellige slags uniformer, blandt andet for det tyske postvæsen, begyndte firmaet at skabe det designertøj, som senere skulle gøre det verdensberømt.

Land: Tyskland.

När: 1930- og 1940'erne

Vad: Lavede uniformer for SS.

Napalmbomber under Vietnamkrigen 1966. Dow Chemical producerede både napalm og Agent Orange.

© AP/TT

2. Dow Chemical ødelagde Vietnam

Under krigen i Vietnam anvendte USA i stor udstrækning napalmbomber mod både civile og militære mål, til trods for at folkeretten udtrykkeligt har fastslået, at det ikke må anvendes mod civile. Den største producent af denne slags bomber var den amerikanske kemivirksomhed Dow Chemical, som i dag er en af verdens største indenfor denne branche.

Firmaet udviklede også Agent Orange, en gift som blev brugt til afløvning af de tætte vietnamesiske skove, hvor USA’s modstandere, den såkaldte Viet Cong guerilla, havde sine baser. De store giftbombardementer var en del af projektet "Operation Ranch Hand," som havde til formål at gøre det umuligt for guerillaen at gemme sig i de afløvede skove, men også at tvinge civilbefolkningen væk fra de udsatte områder, så de ikke kunne støtte Viet Cong bevægelsen eller lade dens medlemmer gemme sig blandt dem.

Omkring fire millioner vietnamesere menes at være blevet dræbt af Agent Orange, og ifølge Røde Kors har en million mennesker stadig mere eller mindre alvorlige helbredsproblemer som følge af giften, heriblandt fosterskader. Dow Chemical forsvarede deres kontroversielle leverancer med, at deres "vigtigste forpligtelse var at adlyde regeringen."

Land: USA.

När: 1960- og 1970'erne

Vad: producerede napalm og Agent Orange, brugt i Vietnam

I 1938 modtog Henry Ford en fortjenest­medalje fra Nazityskland.

© Bettmann/Getty

3. Ford udrustede Nazityskland

Under 2. verdenskrig præsenterede bilselskaberne Ford og General Motors sig selv som dybt patriotiske, som producenter af "demokratiets arsenal," da de producerede køretøjer til krigsindustrien. Men efterhånden viste det sig, at de også i vid udstrækning udrustede USA’s modstander, Nazityskland. Dette skete først og fremmest igennem tyske datterselskaber i 1930’erne, hvor den tyske krigsmagt var i gang med en storstilet oprustning.

Selv efter krigsudbruddet tillod Fords ledelse i USA, at det tyske datterselskab fortsat samarbejdede med den tyske militærmagt. Det førte siden til, at amerikanske soldater, efter invasionen i 1944, var forbavsede over, at det tyske militær ofte anvendte lastbiler og jeeps, der lignede deres egne. Det tyder også på, at eksempelvis Fords støtte til den tyske krigsmagt ikke stoppede ved fremstillingen af køretøjer – gennem komplicerede handelsaftaler gav man også længe Tyskland mulighed for at importere essentielle råvarer som gummi.

Det skyldtes, at Fords grundlægger, Henry Ford, var indædt antisemit. Ford tog så sent som i 1938, på sin 75-års fødselsdag, imod en tysk medalje for hans forretninger i Tyskland.

Land: USA.

När: 2. verdenskrig

Vad: Solgte råvarer og biler til Tyskland

De Beers køb af ”bloddiamanter” fra Angola finansierede Unitas guerillakrig.

4. De Beers diamanter gav næring til guerillakrig

Diamanter har altid været højt skattede verden over – hvilket har gjort virksomheden De Beers til en økonomisk gigant. De Beers blev grundlagt i 1888 af den britiske imperialist Cecil Rhodes for at udnytte de nyligt opdagede diamantforekomster i Sydafrika, særligt nær byen Kimberley. Selskabets mineinteresser var også medvirkende årsag til, at Den Anden Boerkrig brød ud i 1899.

Udbyttet viste sig at være spektakulært, og De Beers blev med årene totalt dominerende indenfor verdenshandlen med diamanter, ikke bare indenfor udvinding, men også distribution – på sit højdepunkt kontrollerede selskabet 80 procent af den globale diamanthandel.

Samtidigt har selskabet konstant været omgivet af rygter om, at det støtter forskellige slags ulovlige aktiviteter, fremfor alt dem som knyttes til begrebet "blood diamonds." Med dette tænkes der på diamanter, som udvindes under umenneskelige forhold, eller hvor forekomsten af diamanter leder til blodige konflikter. Et af de bedste eksempler omhandler Angola, hvor oprørsgruppen Unitas leder Jonas Sabimbi i 1990’erne organiserede en storstilet smugling af diamanter for at finansiere sin guerillakrig. De Beers har senere indrømmet, at man købte diamanter fra Angola via en underleverandør, men at det var før man indså, at det drejede som om "bloddiamanter." Der er nu indført internationale regler med det formål at kontrollere, at diamanter på verdensmarkedet ikke stammer fra krigshærgede områder. Flere hævder dog, at De Beers samt andre diamantforhandlere gør, hvad de kan for at omgå reglerne.

Land: Angola og Sydafrika

När: 1990'erne

Vad: Solgte bloddiamanter

Anklagebænken under retssagen mod de 23 ledere fra den tyske kemiproducent I.G. Farben.

© Spiegl/Ullstein/Getty

5. IG Farben og den endelige løsning

Den tyske kemi- og lægemiddelkoncern I.G. Farben havde en ledende rolle i Nazitysklands forretningsliv. Efter afslutningen på 2. verdenskrig kom det frem, at selskabet havde deltaget aktivt i de tyske krigsforberedelser, heriblandt ved at planlægge hvilke polske og tjekkiske fabrikker og virksomheder, som skulle konfiskeres og have nye tyske ejere, efter invasionen i 1939.

I.G. Farben var et af de selskaber, som udnyttede jødiske fanger, blandt andet i Auschwitz. Et selskab stiftet af I.G. Farben fremstillede endda giftgassen Zyklon B, som anvendtes til massemordene og folkedrabet i de tyske koncentrationslejre. I den såkaldte I.G. Farben-proces, som var en del af retssopgøret i Nürnberg efter krigen, blev 23 chefer fra I.G. Farben retsforfulgt, anklaget for delagtighed i nazisternes forbrydelser. 12 af dem blev idømt fængselsstraffe, men ingen aftjente mere end tre år.

I.G. Farben-koncernen blev herefter opdelt i mindre selskaber, blandt andet Bayer AG, som i dag er verdens førende indenfor kemiudvikling.

Land: Tyskland.

När: 2. verdenskrig

Vad: Deltog aktivt i nazisternes krigsplanlægning og folkemord