Var Frederik den 9. dum?

Den folkekære Frederik 9. på Amalienborg 1969. Det lykkedes ham at tilpasse kongehuset til de nye tider. Foto: Rue des Archives/IBL.SVAR: Nej, kong...

18. september 2014

Den folkekære Frederik 9. på Amalienborg 1969. Det lykkedes ham at tilpasse kongehuset til de nye tider. Foto: Rue des Archives/IBL.

SVAR: Nej, kong Frederik 9. var bestemt ikke dum. Han var til gengæld en af Danmarks mest folkekære monarker. Hans personlighed, som var munter, venlig, ligefrem og kæk, betød, at han kunne omgås høj som lav med en naturlig venlighed og varme. Hans karakter har formentlig betydet, at han har fremstået som mindre boglig, men han var blot mere uformel og folkelig end tidligere danske regenter.

Frederik 9. var regent 1947–72, en periode med dybtgående forandringer i det danske samfund bl.a. i forhold til tidligere former og traditioner. Desuden skete der generelt en social udjævning. Han formåede at tilpasse den royale familie til disse nye tider bl.a. ved at invitere medierne indenfor, og hans tv-transmitterede nytårstaler var vigtige for båndet mellem kongen og befolkningen. Han praktiserede, hvad han selv kaldte ”uformel formalitet” med en balance mellem nærhed og distance over for folket.

Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på [email protected]!