Hvorfor snørede man kinesiske pigefødder?

To unge kinesiske kvinder med såkaldte lotusfødder. Billede: Corbis/All Over Press.SVAR: Under Songdynastiet (960–1276 e.v.t.) bredte den kinesiske skik...

31. maj 2016

To unge kinesiske kvinder med såkaldte lotusfødder. Billede: Corbis/All Over Press.

SVAR: Under Songdynastiet (960–1276 e.v.t.) bredte den kinesiske skik med at snøre pigers fødder sig til store dele af Kinas befolkning.

De såkaldte lotusfødder betød, at små pigers fødder blev snøret så hårdt, at de i voksenalderen blev deforme. Eftersom mange kvinder fik livslange problemer med at gå og arbejde, blev lotusfødderne et tegn på status, som viste, at pigens familie ikke var økonomisk afhængig af hendes arbejde.

I vesterlandsk rapportering blev fodsnøringen længe betragtet som et udtryk for kinesisk grusomhed – selvom flere af Kinas magthavere længe havde forsøgt at modarbejde det smertefulde skønhedsideal. Først efter den kommunistiske magtovertagelse i  1949 ophørte skikken i hele landet.

Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på [email protected]!