Hvorfor blev Knud den Hellige kåret til helgen?

Knud den Hellige blev dræbt foran alteret i Sankt Knuds Kirke i Odense i 1086.SVAR: Knud den Helliges regeringstid (1080–86) var præget af ønsket om at...

21. august 2013

Knud den Hellige blev dræbt foran alteret i Sankt Knuds Kirke i Odense i 1086.

SVAR: Knud den Helliges regeringstid (1080–86) var præget af ønsket om at generobre England, men kongen arbejdede også på at forbedre kirken. Han uddelte godser til kirkens varetægt og ville indføre tiende, der skulle sikre kirken indkomst.

Efter drabet på kongen i 1086 blev misvækst i landbruget tolket som Guds vrede, og syge folk blev helbredt ved hans grav. Hans bror, Erik Ejegod, rejste til paven for at få Knud kanoniseret, men også for at få oprettet et nordisk ærkebispedømme i Lund. En helgenkåring tjente til at gøre kongeslægten hellig og til at guddommeliggøre de tiltag, som Knud ikke fik indført i sin regeringstid.

I 1101 indvilligede paven i en kanonisering, og fra da af fik Knud tilnavnet ”den Hellige”. Hans skelet ligger i dag til skue i Sankt Knuds kirke i Odense.

Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på [email protected]!