Hvor længe var Skotland selvstændigt?

Unionsdokumentet trådte i kraft i 1707.SVAR: I middelalderen lykkedes det Skotland at modstå flere engelske erobringsforsøg. I 1603 blev landene dog...

20. august 2014

Unionsdokumentet trådte i kraft i 1707.

SVAR: I middelalderen lykkedes det Skotland at modstå flere engelske erobringsforsøg. I 1603 blev landene dog samlet i en personalunion, efter at Skotlands konge Jakob 6. også blev udnævnt til engelsk monark. Selvom landene havde samme monark, var England og Skotland dog to separate stater.

I slutningen af 1600-tallet ønskede Skotland at etablere sig som kolonimagt i konkurrence med England og grundlagde en koloni i vore dages Panama – hvilket endte i en økonomisk katastrofe. Den alvorlige økonomiske situation var en af årsagerne til, at Skotland indgik en union med England i 1707, hvor de to riger blev til kongedømmet Stor­britannien.

Den 18. september i år er der i Skotland folkeafstemning om, hvorvidt landet igen skal være selvstændigt.

Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på [email protected]!