Hvor blev de sidste mohikanere af?

SVAR James Fenimore Coopers roman Den sidste mohikaner blev en af 1800-tallets litterære sensationer. Fortællingen udspiller sig under de fransk-britiske...

11. april 2016

SVAR James Fenimore Coopers roman Den sidste mohikaner blev en af 1800-tallets litterære sensationer. Fortællingen udspiller sig under de fransk-britiske kampe i Nordamerika i 1754–63, og en af heltene er mohikanerhøvdingen Chingachgook, hvis søn Uncas kaldes den sidste af sin stamme. Navnet Uncas er hentet fra en virkelig høvding, som tilhørte moheganerne, som trods lighederne i navnet var en helt anden stamme.

Romanen gav udtryk for en populær idé i 1800-tallet: ”Den ædle vilde” og hans håbløse kamp mod civilisationens kræfter. Også i virkeligheden var mohikanernes skæbne en tragedie. Da europæerne ankom, levede stammen ved Hudsonfloden i det, som blev delstaten New York. Kolonisternes fremfart tvang dem til at flytte mod vest. En del af stammen slog sig endeligt ned i et reservat i Wisconsin, over 1 000 km fra deres oprindelige hjemegn.

I dag regnes omtrent 3 000 personer i USA som mohikanere. En del af dem bor ved Stockbridge-Munsee Indian Reservation i Wisconsin, men stammen arbejder stadig på at få noget jord til­bage i delstaten New York.