Hvilke hovedstæder har USA haft?

SVAR Svaret afhænger af måden, de opregnes på. Da USA erklærede sig selvstændigt i 1776, fandtes den nuværende hovedstad Washington DC ikke....

25. februar 2015

SVAR Svaret afhænger af måden, de opregnes på. Da USA erklærede sig selvstændigt i 1776, fandtes den nuværende hovedstad Washington DC ikke. Kontinentalkongressen, der proklamerede landets selvstændighed, samledes i stedet i landets største by Philadelphia. Under krigen mod briterne blev Kongressen tvunget til at flytte mel­lem Baltimore, Lancaster, York, Princeton, Trenton og Annapolis. I 1785–90 fungerede New York i praksis som hovedstad, før Kongressen igen samledes i Philadelphia. Her boede præsidenten, og centralbankens hovedsæde lå i byen. I 1800 blev den nyanlagte by Washing­ton indviet og blev nationens første officielle hovedstad.