mastodont

Skelettet af en mastodont kan ses på Natural History Museum i London.

© bridgeman/ib

Hvad blev der af mastodonterne?

Mastodonterne levede på hele den nordlige del af kloden. Læs om hvorfor de store elefantdyr uddøde.

1. december 2016 af Björn Lundberg

Mastodonter var en gruppe af kraftfulde elefantdyr, som levede på den nordlige halvkugle for omtrent 10 mio år siden. De var mindre end nu­tidens elefanter og havde, ligesom mammutter, lang­håret pels. Kosten bestod af blade og kviste fra træer, formoder man.

Navnet mastodont kom fra franskmanden Georges Cuvier 1817 og betyder egentlig brysttand. Det henviste til, at dyrets kindtænder havde udvækster, som i følge Cuvier lignede brystvorter. Med tiden er begrebet mastodontisk dog kommet til at betegne noget, som er stort og uhåndterligt.

De sidste mastodonter levede i Nordamerika, men forsvandt omtrent samtidig med mammutterne for ca. 10 000 år siden. På omtrent samme tidspunkt kom de første menneker til det amerikanske kontinent, og det er blevet diskuteret flittigt, i hvilken udstrækning mennesket bidrog til, at arten døde ud. Der er nok tale om en kombination af jagt og andre faktorer, såsom klimaforandring