Har Danmark produceret fly?

Her ses ambulanceflyet KZ IV, specialdesignet til Zone-Redningskorpset, som Skandinavisk Aero Industri begyndte at producere i starten af 1940'erne.SVAR:...

Her ses ambulanceflyet KZ IV, specialdesignet til Zone-Redningskorpset, som Skandinavisk Aero Industri begyndte at producere i starten af 1940'erne.

SVAR: Firmaet Skandinavisk Aero Industri producerede danske fly i tidsrummet 1937-57. De to grundlæggere Karl Gustav Zeuthen og Viggo Kramme drømte om at gøre det muligt for almindelige mennesker at flyve. Fabrikken lå i Sydhavnen i København og havde over 200 ansatte. Et af flyene fløj bl.a. den svenske greve, Folke Bernadotte, til forhandlinger i Berlin med Heinrich Himmler om at frigive danske og norske KZ-fanger i 1942.

Da fabrikken brædte ned til grunden, blev arbejdet derefter genoptaget i to hangarer i Kastrup, som tyskerne havde efterladt efter krigen. Produktionen kom aldrig op på samme niveau, og i 1957 måtte fabrikken lukke. I dag kan man se et af hver af de 11 flytyper, som SAI producerede, på flymuseet i Stauning i Vestjylland. Instruktør Peter Zeuthen, der er søn af en af firmaets grundlæggere, vil nu også lave en film, der skal kaste lys over historien om det danske flyeventyr, som de fleste danskere ikke ved har eksisteret.

Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på [email protected]!