Fandt brødrene Grimm selv på deres eventyr?

SVAR: De tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm er to af eventyrlitteraturens mest kendte navne.Deres første eventyrsamling udkom i 1812 og indeholdt varige...

SVAR: De tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm er to af eventyrlitteraturens mest kendte navne.
Deres første eventyrsamling udkom i 1812 og indeholdt varige klassikere som Askepot, Hans og Grete, Snehvide og Rødhætte. I modsætning til fx H. C. Andersen, som selv fandt på de fleste af sine eventyr, tog de to brødre deres udgangspunkt i gamle folkeeventyr, som de så bearbejdede.

Brødrene Grimms historier blev umådeligt populære. Parallelt med arbejdet med at nedskrive og bearbejde folkeeventyr arbejdede brødrene også som sprogforskere og udgav bl.a. en betydningsfuld tysk ordbog og flere videnskabelige undersøgelser.

Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på [email protected]!